- Vores europæiske hub i Leipzig er en kritisk del af vores intrastruktur. Og det er en af de tre globale knudepunkter i verden, der danner rygraden i DHL-netværket. De seneste fem år har dette knudepunkt været vigtigt for både vores og vores europæiske kunders vækst. Med investeringen vil vi få mulighed for at støtte deres fremtidige behov for vækst. Samtidig vil udvidelsen være med til at bidrage til Leipzig og den omkringliggende region,” siger John Pearson, der er CEO for DHL Express i Europa.

DHL investerer i alt 150 millioner Euros (ca 1,1 mia kroner) i endnu en 40.000 kvadratmeter stor lagerbygning samt det nye sorteringsanlæg. Det svarer til en fordobling af det nuværende areal. Derudover bliver der lagt yderligere 4.000 kvadratmeter kontorer til. Som en del af DHLs GoGreen program, vil de nye faciliteter gøre brug af grønne teknologier. Det sker for at styrke kurerfirmaets engagement i miljømæssig bæredygtighed i driften. Arbejdet med at bygge de nye faciliteter er netop gået i gang, og DHL forventer, at ekspansionen i alt vil tilføje 400 yderligere jobs.

Klar i 2014

- ‘Vi har levet op til de løfter, vi afgav, da vi flyttede til Leipzig, og vi beskæftiger nu over 3.500 medarbejdere i hubben og håndterer mere gods end nogensinde før. Investeringen skal derfor også ses som et tegn på den tillid DHL har til Leipzig for at være med til at sikre den fremtidige vækst for kurerforsendelser i Europa. Samtidig er vi meget taknemmelige for alle, der har sat deres lid til os og har hjulpet denne hub med at vokse. Vores medarbejderes engagement, støtten fra regionen og vores kunders loyalitet har været de afgørende faktorer i vores ønske om at udvide hubben i Leipzig,” siger Robert Viegers, der er adm. direktør for DHL Leipzig Hub i Tyskland.

Den nye lagerbygning forventes at være klar til brug fra fjerde kvartal i 2014. Med investeringen har DHL i alt investeret over 510 millioner Euros (ca. 3.8 mia kroner) i Leipzig Hub.