På det seneste har efterspørgslen været så stor, at der nu kun er mulighed for at rejse på to datoer. De resterende togter med atomdrevet isbryder mod Nordpolen er udsolgt – og der kommer ikke flere.

Når pladserne ryger så hurtigt, skyldes det, at sejladserne mod Nordpolen indstilles efter sommeren 2015. Det sker fordi den isbryder, som anvendes til togterne, skal bruges til at bane vej for fragtskibe på deres vej gennem Nordøstpassagen. Og dermed er der ingen udsigt til, at tilsvarende eventyrlige rejser bliver tilgængelige for danske rejsende. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at interessen for Nordpolsrejser ikke er til stede. 

Efter at det kommet frem, at sejladserne indstilles, har rejsebureauet MarcoPolo, som er eneste forhandler af rejserne i Danmark, oplevet et gevaldigt løft i efterspørgslen. Bureauets Brand Director siger: 
- Tidligere sendte vi kun 2 eller 3 danskere ud på disse rejser om året. Men på den seneste måned har vi solgt hele 5 rejser. Det er jo nu eller aldrig, og det har fået danskerne til at tage det store spring.” 

Nu er der kun plads på to afgange, nemlig den 3. juni 2015 og den 15. juni 2015. Den seneste afgang er dog så populær, at der kun er få pladser i de dyreste lugar-kategorier tilbage. 

Fakta:

  • En Nordpolsfærd koster 160.000-200.000 kr. 
  • Prisen inkluderer flyrejse og krydstogt med fuld pension med en atomdrevet isbryder til den geografiske Nordpol. Undervejs er der flere udflugter og en helikoptertur.  Rejsen varer 15 dage. 

Fakta:

MarcoPolos rejsekonsulent Rajan Sakaria var den første dansker, der sejlede med den atomdrevne isbryder til Nordpolen. 

Relevant information HER og HER